I dussen tilrettelægger vi det pædagogiske arbejde ud fra fælles mål for dus. Fælles mål for dus er udarbejdet for at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag samt give et styringsredskab til at styrke og sikre kvalitet og udvikling i forhold til det pædagogiske arbejde.
I fælles mål for dus er der beskrevet 6 temaer som danner baggrund for vores pædagogiske arbejde og for de forskellige aktiviteter vi opstiller i vores hverdag. De 6 temaer har stor betydning for måden vi møder og kommunikerer med børnene på samt måden vi agerer i vores samspil på.
De 6 temaer |
Mål |
Alsidig og personlig udvikling |
Dus skal vise børnene at de er værdifulde deltagere og medspillere i et socialt og kulturelt fællesskab. I DUS skal der skabes muligheder, der understøtter barnets oplevelse og opfattelse af sig selv, dets følelser og selvværd. |
Sproglig udvikling |
Dus skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt gennem krops-, tale-, skrift og billedsprog DUS skal bidrage til at barnet opnår evnen til at sprogligt og sætte spor via kreative aktiviteter. og udfoldelser som tegninger, malerier, musik, drama og digitale udtryksformer. |
Social udvikling |
DUS skal arbejde med en børnekultur hvor alle børn føler sig værdifulde og ansvarlige i forhold til at kunne mestre eget liv samt indgå i bidrage til og tage ansvar når det gælder samværet med andre. |
Kulturelle udtryksformer og værdier |
DUS skal understøtte børnenes bevidsthed om forskellige kulturer og værdier. Det handler om at lade børnene nysgerrigt udforske - hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi og hvorfor. DUS skal give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige udtryksformer f.eks. dans, kunst, musik osv. |
Naturen og udeliv |
Dus skal skabe bevidsthed om hvordan vi påvirker naturen og hvordan naturen påvirker os. Dus skal lære barnet om naturen som fysisk rum f.eks. hvad er der i naturen, hvad kan vi se, føle og fornemme. Dus skal skabe en grundlæggende naturforståelse hos børnene af f.eks. dyr og planter, økologi og økosystemer sat i sammenhæng med samfund og bæredygtighed. |
Sundhed, krop og bevægelse |
Alle børn er aktivt deltagende i fysiske aktiviteter Dus skal arbejde systematisk med børns kropsbevidsthed DUS er skal lære børnene vedholdenhed gennem selvvalgte fysiske aktiviteter. |
I vores arbejde med de 6 temaer opstiller vi et altid et læringsmål og tegn på læring.. Efter forløbet evalueres læringsmålet ud fra tegn på læring. Hvordan vi arbejder med temaerne beskrives og dokumenteres i minuddannelse.