Antimobbestrategi Klarup Skole
På Klarup Skole har vi et fællesskabsorienteret mobbesyn og anser derfor mobning eller lignende som et fænomen, der opstår i fællesskabet og som værende uafhængig af individers personlighed og fremtræden. Mobning eller lignende er bevidste eller ubevidste handlinger, der holder én eller flere elever udenfor fællesskabet. Det er på dette grundlag, vi arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning, digital mobning og lignende.
Det forebyggende arbejde
Der arbejdes generelt med trivsel i skolens hverdag i såvel faglige som sociale sammenhænge gennem fællesskabende didaktik og pædagogik. Det betyder, at der arbejdes med hele klasser, årgange og på tværs af hele skolen på at skabe og fastholde et højt trivselsniveau.
Børn skal lære at begå sig i en mangfoldig verden, hvor andre handler og tænker anderledes end dem selv. Derfor arbejder skolen med, at der i konfliktsituationer eller konfrontationer mellem børnene, opnås læring. Vi anser konflikter som en naturlig del af livet og ønsker at bidrage til, at børnene lærer at håndtere disse situationer på en hensigtsmæssig måde. Konflikter anses derfor ikke som mobning eller lignende.
Vi har fokus på sprog og kommunikation og henstiller til, at alle taler ordentligt til hinanden, med hinanden og om hinanden.
Vi er nysgerrige og ønsker, at børns perspektiver bliver hørt. Det gør vi gennem Plan B- samtaler, klassesamtaler, klassemøder mm.
I klassens tid arbejdes der med trivsel. Det sker gennem forskellige aktiviteter, samtaler og metoder.
I trivselsarbejdet anvendes forskellige metoder og systemer. Blandt andet arbejdes der med materialer fra DCUM, Red Barnet, Mary Fonden, Børns Vilkår osv.
Skolens trivselsmedarbejdere og inklusionsvejledere støtter op om trivselsarbejdet gennem indsatser i klasser og vejledning til lærere, pædagoger, ledere og forældre.
Som forældre til børn på skolen understøttes det forebyggende arbejde ved at tilgå børns perspektiver og fortællinger med nysgerrighed og åbenhed, og ved at udvise respekt for andre børn, skolen og andre forældre.
Ligeledes er det en stor understøttelse, når forældre i børnenes konfliktsituationer er åbne for alle børns perspektiver og støtter op om, at alle børn skal lære af de situationer, de kommer ud for på deres vej. For at understøtte det forebyggende arbejde i skolen, er det vigtigt, at forældre bakker op om det fællesskabsorienterede mobbesyn og derved ikke tillægger enkelt elever eller andre forældre skyld eller udskammes. Mobning eller lignende forebygges bedst ved et åbent og inkluderende fællesskab.
Det indgribende arbejde
Når skolen får mistanke om, at der foregår mobning eller lignende, tilgås de indgribende indsatser med en undersøgende tilgang, hvor det gennem grundig analyse af problematikken klarlægges, hvorvidt der er tale om mobning eller lignende, eller om der er tale om almindelige konflikter, uoverensstemmelser eller misforståelser.
Analysen beror på 8 tegn på mobning (DCUM)
- Drillerier er ikke længere for sjov
- Konflikter kan ikke længere løses
- Udstødelseshandlinger bliver systematiske
- Utryghed i fællesskabet
- Lav tolerancetærskel i fællesskabet
- Mangel på empati
- Magtubalance
- Ensomme elever
Ud over disse 8 tegn inddrages daglige observationer, dialoger med elever og evt. forældre. Analysen påbegyndes, når skolen eller forældre får mistanke om mobning. Analysen kan strække sig over 10 hverdage. Hvis analysen ikke er fyldestgørende senest på 10. dagen, skal handleplanen indledes med, at der er behov for yderligere undersøgelse, inden konklusionen kan fastlægges.
Hvis det vurderes, at der ikke er tegn på mobning eller lignende, fortsættes det forebyggende trivselsarbejde i skolen, og skolen vil fortsat være særlig opmærksom på, om der udvikler sig tegn på mobning eller lignende.
Hvis det vurderes, at der er tegn på mobning eller lignende, iværksættes handlinger, der potentielt kan bringe problemerne til ophør. Indsatserne beskrives i en handleplan, som involverede parter orienteres om indholdet af inden 10 arbejdsdage fra mistankens opståen.
Handleplanen skal forstås som et dynamisk dokument, som løbende evalueres og justeres, indtil problematikken er ophørt. I handleplanen fremgår ligeledes ideer og handlinger til, hvordan skolen og forældre skal samarbejde omkring det indgribende arbejde.
Som forældre til børn i en klasse eller en årgang, hvor der pågår et indgribende arbejde i forhold til mobning eller lignende, er forældres understøttelse afgørende for, at det indgribende arbejde medfører positive ændringer i børnenes fællesskab og klassens kultur. Det forventes, at man som forælder i sprog og handling er respektfuld og tager medansvar for indsatserne og ser sig selv som en del af løsningen og en aktiv medspiller i fællesskabet. Det gør man gennem lydhørhed overfor andre børn og voksne og gennem positiv deltagelse i fællesskabet generelt og eventuelle ekstraordinære forældremøder. Ligeledes undlades det at udpege enkelte elever eller andre forældre som bærere af skyld eller eneansvar for problematikken. Alle har medansvar for fællesskabet og kulturen her i.
Handleplanen:
En handleplan skal indeholde:
- Dato for hvornår mistanken om mobning eller lignende er opstået, og hvorfra mistanken kommer.
- Fællesskabsorienteret indsatser og handlinger, der iværksættes med det samme og/eller beskrivelse af behov for yderligere analyse. Det kan blot være, at det fortsat ikke er helt tydeligt, hvad problematikken er eller bunder i, og at teamet derfor ønsker at undersøge det yderligere for at kunne kvalificere indsatsen.
- Handleplanen gemmes i elevmappen på den evt. pågældende elev og på klassen generelt.
- Løbende systematisk evaluering og justering.
I linket her kan du som forælder læse mere om regler og procedurer for, hvordan du kan klage, hvis ikke du mener at skolen opfylder de forpligtelser, der er i forbindelse med håndtering af mobning: Link DCUM