På mellemtrinnet udbygger eleverne den viden og de færdigheder, de har fået i indskolingen. De fortsætter med de klassiske fag som dansk, matematik og engelsk, men på mellemtrinnet får eleverne nye praksisfaglige fag på skemaet som håndværk & design (4. og 5. klasse) og madkundskab (6. klasse) samt et nyt sprogfag, nemlig tysk (5. og 6. klasse). De nye fag giver sammen med billedkunst, musik og idræt eleverne mulighed for at udfolde sig i mange forskellige faglige og kreative retninger.
Lærerne på mellemtrinnet arbejder tæt sammen for at skabe en velfungerende og varieret skolehverdag med fokus på, at høje faglige ambitioner går hånd i hånd med nysgerrighed og medansvar for fællesskabet.